Indledning
Denne beskrivelse har til formål at fastlægge en fælles standard til vejledning for såvel private som erhvervs kunder og for leverandører, som er medlem af foreningen Skilt & Print Branchen.
Disse medlemmer er kvalitetsstemplet af Skiltegaranti som er Skilt & Print Branchens særlige garantiordning. Der er således tale om et aftalegrundlag til afstemning af kundes forventninger ift. til praktisk og økonomisk optimal kvalitet fra leverandøren. For kunde en solid forskel i form af en ekstra sikkerhed for at eventuelle uoverensstemmelser mellem kunde og leverandør kan afgøres ved syn og skøn, udført af udpeget fagperson fra Skiltegaranti.
1. Folie indpakning, et alternativ til lakering
At få en bil pakket ind i folie, med eller uden reklamer, kan ikke sammenlignes med at få sin bil omlakeret hos en autolakerer. Men det er et på mange måder stærkt alternativ. Indpakning beskytter ny original lakering, og er hurtigere og billigere at reparere i tilfælde, hvor der er slid eller skrabeskader som ikke er dybere end folien. Der findes langt fra ligeså mange farve nuancer i folie, som der kan blandes af lak produkter. Til gengæld findes der folie som har spændende effekter, der ikke kan opnås ved lakering.
En lakeret bil, som kun har været delvist dækket af reklamer i en årrække, kræver i bedste fald kraftig polering efter afmontering af reklamer. Under reklamerne gemmer der sig beskyttet lak, resten af overfladen er slidt af UV bestråling, nedbør, syrenedfald og partikler i fartvinden.
Slidt og skadet lak på en bil, kan ikke repareres eller skjules med indpakning. Selv de tykkeste indpakningsfolier er så tynde, at underliggende stenslagsskader, indefra kommende tæring og afskalning af lak lag, tydeligt ses på foliens overflade. Folie er ikke diffusions tæt, derfor kan den heller ikke standse evt. påbegyndt korrosion eller erosion på/i karosseri dele, som kan være opstået som følge af slid, skrammer og stenslag. Hold derfor øje med opstående ujævnheder på folien, gør man ikke det, kan folien snarere accelerere processen, da folien holder på fugten.
2. Valg af materialer
Bilindpakning er et marked i vækst. Folieproducenter kommer derfor hele tiden med nye spændende produkter på markedet. Der er tre generelt forskellige valgmuligheder:
-
- Indfarvet folie eller print uden reklamer og grafik
- Reklamer og grafik, folie eller print, integreret eller udskiftelige.
- Eget design/layout, eller totalløsning med design fra leverandøren.
- Stenslagsfolie, der er glasklar, meget kraftig lim, som udelukkende tjener det formål, at beskytte lak på særligt udsatte steder. Kan også med fordel bruges oven på indpakningsfolie
3. Basis omfang og aftalegrundlag af indpakning
-
- Køretøj leveres nyvasket af kunde til leverandør. Evt. nano eller voks behandlede overflader skal ligeledes af kunden være grundigt afrenset.
- Nødvendig affedtning for optimal vedhæftning for folie foretages af leverandøren.
- Kontrol af køretøj af kunde og leverandør i fællesskab, se afsnit 6 og 7.
- Kun glatte, lakerede og udvendigt synlige overflader dækkes med folie af 3D formbar kvalitet.
- Skiltegaranti opdaterer løbende liste over folie produkter, som er godkendt. Men det er op til den enkelte leverandør altid at være opmærksom på opdateringer fra de forskellige foliefabrikker og rådgive sine kunder ud fra opdateret viden, håndværksmæssige kompetencer og garantiforpligtelser.
- Falser omkring døre og klapper dækkes kun delvist, dvs. alene af den folie, der er til overs ved gennemskæring af folie i sprækken mellem dør/klap og øvrigt karrosseri. Hvor det er teknisk muligt, udføres indpakning uden samlinger på hver enkelt karosseri del. Undtagelser er typisk dørhåndtag, kofangere, spejle og fenderlister, samt samlinger i karosseri med lister eller bløde fuger.
- Leverandøren kan forbeholde sig ret til at lave samlinger med overlap i tilfælde af at et køretøj har større ubrudte flader end de materiale bredder der kan skaffes i ønsket farve- og kvalitet.
- Karosseridele af umalede, imprægnerede, overfladebehandlede og/eller struktur prægede materialer i plast og metal, indpakkes som hovedregel ikke i folie.
- Leverandøren er pligtig til altid at kunne fremvise og overholde seneste aktuelle dokumentation og monteringsvejledninger for de folieprodukter som aftales benyttet.
4. Udvidet omfang
-
- Folie i falser omkring døre og klapper
- Ekstra beskyttelse mod stenslag
- Reklamer på rude
- Toning/solfilm på ruder
5. Reduceret omfang
-
- Der er mange muligheder for at spare penge på en bilindpakning og stadig opnå både øjenåbnende effekt og overflade beskyttelse. Visse karrosseridele kan undlades.
- Man kan vælge billigere materialer til kortere varende formål.